Hvidvaskning

Begrebet ”hvidvaskning” dækker over økonomiske transaktioner, der foretages for at skjule, at en indtægt stammer fra en kriminel handling.

Den kriminelle handling, hvorfra udbyttet stammer kan eksempelvis være narkotikahandel, ubeskattede midler og bedrageri.

Hvidvaskning kan foregår på mange måder, men har alle til formål at kriminelle udbytter forsøges at gøres lovlige. Dette kan eksempelvis ske ved kasinospil, hvor det kriminelle udbytte konverteres til lovlige gevinster eller ved handel i sin virksomhed, hvor det kriminelle udbytte konverteres til en lovlig omsætning.

Hvidvaskning defineres efter Hvidvaskningslovens § 4, stk. 1, således:

”Ved hvidvask skal i denne lov forstås

1) uberettiget at modtage eller skaffe sig eller andre del i økonomisk udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, 2) uberettiget at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på anden måde efterfølgende virke til at sikre det økonomiske udbytte fra en strafbar lovovertrædelse eller 3) forsøg på eller medvirken til sådanne dispositioner.

Stk.2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter også dispositioner foretaget af den, der har begået den strafbare lovovertrædelse, som udbyttet hidrører fra.”

Der er i Danmark fastsat en række regler for, hvorledes eksempelvis banker, advokater og revisorer er forpligtet til at forebygge hvidvask. Reglerne er ganske omfangsrige, men har alle det fælles kendetegn, at de skal modvirke risikoen for hvidvask ved at sikre fuld åbenhed om en given transaktion.

En sådan åbenhed omkring transaktionen sikres blandt andet ved krav om behørig dokumentation for indtægtens ejermand, indtægtens oprindelse samt transaktionens formål.

Hvidvaskning har – når beløbene er større – typisk fundet sted over landegrænserne, hvor ulovlige udbytter er holdt skjult på bankkonti i skattelylande. Tidligere var Lichtenstein og Schweiz yndede steder at gemme en ulovlig formue, hvilket imidlertid er blevet langt mere vanskeligt i dag efter EU’s krav til øget åbenhed og lempelse af bankhemmelighederne.

I nogle få sager har Statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet (Bagmandspolitiet) valgt ikke blot at rejse tiltale for overtrædelse af hvidvaskningsloven, men også efter straffelovens § 291 om hæleri. Dette er som nævnt forbeholdt de store sager, hvor transaktionen er af en størrelse og karakter, så alle medvirkende – typisk vekslingskontorer – har været vidende om, at transaktionerne har vedrørt et kriminelt udbytte.

Rådgivning og forsvar i sager vedrørende hvidvaskning

I mange tilfælde er det særdeles vanskeligt for anklagemyndigheden at bevise hvidvaskning, og det skyldes at de handlinger, som anklagemyndigheden betragter som hvidvaskning, sagtens kan have legitime grunde. Alle handlinger skal vurderes i sin rette kontekst.

Det er vores holdning hos Blinkenberg & Engmark Strafferetsadvokater, at enhver handling vedrørende økonomiske dispositioner – herunder hvidvaskning – ikke kan anskues snævert og udelukkende ud fra en juridisk vurdering. Alle konkrete omstændigheder må inddrages og betragtes i sammenhæng med den aktuelle virkelighed, som gælder for både privatpersoner og erhvervslivet.

Vi har igennem årene opbygget stor erfaring med retssager om hvidvaskning og står gerne til rådighed for en fortrolig og uforpligtende samtale.

Kontakt os nu

Alle - erhvervsvirksomheder som privatpersoner - er velkomne til at kontakte os på telefon 33 111 109 med henblik på en uforpligtende og fortrolig samtale med en advokat, der er specialiseret i strafferet.

Vi yder rådgivning inden for strafferet over hele Danmark.

Du kan også udfylde kontaktformularen og vi vender tilbage så hurtigt som muligt.

Blinkenberg & Engmark Strafferetsadvokater
Nansensgade 45 A (inde i gården)
1366 København K

Telefon: 33 111 109
Fax: 33 111 139
Email: info@strafferetsadvokaterne.dk
CVR: 38529218

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.