Straffesagens forløb i retten

Den tiltalte har normalt pligt til at møde personligt i retten på det tidspunkt, der står i indkaldelsen.

Udebliver man uden lovlig grund, risikerer man at blive anholdt eller at blive dømt uden at have fået mulighed for at udtale sig.

Med lov skal man land byggeMedmindre man vælger at erkende sig skyldig, vil sagen typisk blive behandlet af en juridisk dommer og to ikke-juridiske dommere; såkaldte domsmænd. I landsretten behandles sagen af typisk tre juridiske dommere og tre domsmænd.

Domsmænd virker på lige fod med de juridiske dommere. Alle – dommere som domsmænd – har således hver én stemme ved afgørelsen af både skyldsspørgsmålet og en eventuel straffastsættelse.

Vælger man at erkende sig skyldig medvirker alene én dommer i byretten og i landsretten tre dommere.

Retsmødet begynder typisk med, at dommeren sikrer sig, at alle relevante personer er mødt. Det vil sige den tiltalte, strafferetsadvokaten og anklageren. Herefter oplæser anklageren anklageskriftet og man skal oplyse, om man nægter eller kan erkende sig skyldig.

Nægter man sig skyldig, skal anklagemyndigheden bevise, at man er skyldig som beskrevet i anklageskriftet. Det er i alle straffesager anklagemyndigheden, som har bevisbyrden for, at man er skyldig. Kan anklagemyndigheden ikke løfte denne bevisbyrde og består en rimelig begrundet tvivl om, hvorvidt man er skyldig, skal retten afsige en frifindelsesdom.

Anklagemyndigheden vil typisk løfte bevisbyrden ved afhøring af den tiltalte og vidner samt ved oplæsning af dokumenter, som kan understøtte anklagemyndighedens opfattelse af, at man er skyldig. Vi vil selvsagt gøre alt for at imødegå anklagemyndighedens opfattelse af sagen og ved afhøring af andre vidner og fremlæggelse af dokumenter procedere for, at man er uskyldig.

Den tiltalte afhøres først af anklageren og derefter af strafferetsadvokaten. I sjældne tilfælde kan også retten have spørgsmål til den tiltalte. Efter afhøringen af tiltalte afhøres eventuelle vidner.

I modsætning til tiltalte, som har ret til at være til stede under hele retssagen, så må vidner hverken overhøre tiltaltes eller andre vidners forklaringer, før de selv har afgivet forklaring. Vidner kaldes derfor først ind i retssalen, når de skal afgive forklaring.

Som tiltalt har man ikke pligt til at udtale sig i retten. Vælger man at udtale sig, behøver man ikke tale sandt. Vidner er derimod forpligtet til at udtale sig og skal tale sandt.

Når bevisførelsen er afsluttet, vil først anklageren og dernæst strafferetsadvokaten procedere sagen, dvs. fremkomme med deres syn på tiltaltes skyld/uskyld.

Når proceduren er overstået, har den tiltalte mulighed for det sidste ord i sagen.

Herefter trækker retten sig tilbage og drøfter sagen. Når drøftelserne er slut, bliver der afsagt dom. Det sker dog også, at dommen ikke kan afsiges samme dag. I disse tilfælde oplyser retten, hvornår dommen bliver afsagt.

Næsten alle byretssager kan ankes til landsretten. Ankefristen er 14 dage fra dommens afsigelse, hvis man var til stede i retten. Ellers gælder fristen fra det tidspunkt, hvor man gøres bekendt med dommen.

Man kan godt vælge at lade sig repræsentere af en anden strafferetsadvokat i landsretten. Det er blot at tage kontakt til den nye strafferetsadvokat.

Rådgivning om straffesager

Kontakt os nu

Alle - erhvervsvirksomheder som privatpersoner - er velkomne til at kontakte os på telefon 33 111 109 med henblik på en uforpligtende og fortrolig samtale med en advokat, der er specialiseret i strafferet.

Vi yder rådgivning inden for strafferet over hele Danmark.

Du kan også udfylde kontaktformularen og vi vender tilbage så hurtigt som muligt.

Blinkenberg & Engmark Strafferetsadvokater
Frederiksgade 1, 2. sal t.h. (Indgang fra St. Kongensgade)
1265 København

Telefon: 33 111 109
Fax: 33 111 139
Email: info@strafferetsadvokaterne.dk
CVR: 38529218

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.