Afsoning – Forlænke – Udgang – Rettigheder

Hvis man bliver dømt for en forbrydelse kan straffen blive advarsel, bøde, betinget fængsel eventuelt med vilkår om samfundstjeneste eller ubetinget fængsel.

Såfremt man bliver idømt ubetinget fængsel, skal man afsone straffen i et fængsel. Man skal afsone straffen, når modtager en indkaldelse fra fængslet, hvilket kan vare flere måneder.

Fodlænkeordning

I visse tilfælde – og under forudsætning af, at straffen er på 6 måneder eller derunder – kan der være mulighed for at komme i fodlænke med den konsekvens, at man alligevel ikke skal i fængsel. Det kræver blandt andet, at man har en fast bopæl og arbejde.

Afsoning i fodlænke betyder, at man ikke kommer i fængsel, men at man afsoner i sit hjem. Der er – efter aftale med kriminalforsorgen – mulighed for at tage en uddannelse eller passe sit arbejde.

Såfremt der ikke er mulighed for at komme i fodlænke gælder følgende regler om afsoningen:

Udsættelse

Det er muligt at opnå udsættelse af afsoningen, men det er vanskeligt. Udsættelse kan komme på tale grundet arbejde, uddannelse eller familiemæssige forhold.

Benådning

Det er muligt at opnå benådelse, men det er vanskeligt. Normalt vil dommeren have taget alle relevante forhold i betragtning ved udmålingen af straffen – særlige alders-, helbreds- og familiemæssige forhold – men der kan selvfølgelig være indtruffet en ny situation efter dommen.

Afsoningssted

Kriminalforsorgen – som bestemmer afsoningsstedet – bestræber sig på, at man skal afsone tættest på sin hjemstavn. Ved overbelægning kan man dog risikere at sidde langt fra sin familie.

De fleste afsoner i et åbent fængsel. Kun hvis man er dømt for grov kriminalitet eller man tidligere har flygtet fra en afsoning kan man komme i et lukket fængsel. I modsætning til et lukket fængsel kan man i et åbent fængsel få lettere adgang til telefonopkald, besøg og udgang.

Udgang

Under afsoningen kan man få udgang med eller uden ledsagelse af fængselspersonale til f.eks. begravelser, bryllup og lægeundersøgelser.

Man kan ligeledes få regelmæssige udgange – ledsagede eller uledsagede – til besøg hos f.eks. familie, hvis der ikke er flugtfare, risiko for misbrug m.v. Sådanne udgange forudsætter – for så vidt angår åbne fængsler – at man har afsonet 30 dage af sin straf. Hvis man har fået en straf på på 2½ år eller derover og kommer direkte fra varetægt, kan man dog ikke få udgang, før 1/6 af straffen er udstået.

De regelmæssige udgange afvikles normalt som en weekendudgang hver tredje uge.

For lukkede fængsler er udgang ikke helt så almindeligt og opnås senere end i åbent fængsel. Oftest beror tilladelse til udgange i lukkede fængsler på en konkret vurdering af afsoningsforløbet.

Prøveløsladelse

Hvis den idømte straf er er på 3 måneder eller derover, er der mulighed for at man prøveløslades efter afsoning af 2/3 af den samlede straf.

Der er også – undtagelsesvist – mulighed for løsladelse efter ½ tid, når man har afsonet mindst 2 måneder. Dette forudsætter dog, at man har ydet en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet, herunder ved at deltage i behandlings- eller uddannelsesforløb, eller den dømtes forhold taler herfor. Som vilkår for løsladelse kan kriminalforsorgen fastsætte vilkår om, at man udfører samfundstjeneste.

Besøg og telefon

Man har ret til – uanset, om man afsoner i et åbent eller lukket fængsel – at få besøg mindst én gang om ugen i mindst 1 time og så vidt muligt 2 timer.

I åbne fængsler er der mønt- eller korttelefoner. I lukkede fængsler og arresthuse kræver telefonering særlig tilladelse.