Anholdt – Varetægtsfængsling
Hvis man er mistænkt for en strafbar handling, er politiet berettiget til at foretage anholdelse. Under anholdelsen kan politiet foretage afhøring, ransagning, visitation, m.m.
Politiet kan maksimalt tilbageholde en anholdt i 24 timer. Hvis politiet ønsker at tilbageholde en anholdt i længere tid end 24 timer, skal politiet forelægge sagen for en dommer og i den forbindelse begrunde, hvorfor det er nødvendigt at opretholde anholdelsen i et længere tidsrum.
Dommeren kan afhængigt af mistankegrundlaget beslutte at opretholde anholdelsen i 3 x 24 timer eller i op til 4 uger eller løslade den anholdte.
I sager, hvor dommeren vælger at opretholde anholdelsen i 3 x 24 timer, skyldes det typisk, at dommeren ikke er helt overbevist om mistankegrundlaget, men giver politiet en chance for at finde yderligere beviser.
I sager, hvor dommeren vælger at opretholde anholdelsen i op til 4 uger, er det fordi dommeren er overbevist om, at der er et tilstrækkeligt mistankegrundlag og at dommeren herudover finder, at der er særlige grunde til varetægtsfængsling, nemlig:
- risiko for, at den anholdte vil flygte, og/eller
- retsfølelsen – dvs. kriminalitetens grovhed og/eller,
- risiko for at den anholdte vil påvirke vidner.
Hvis dommeren vælger at opretholde anholdelsen, er man varetægtsfængslet. Det betyder, at man er i politiets varetægt og skal tilbringe tiden i en arrest – dvs. et bevogtet sted, som minder meget om et fængsel.
Man er varetægtsfængslet indtil, at politiet eller en dommer vælger at løslade.
Hvis dommeren ikke er enig i politiets vurdering, skal dommeren løslade den anholdte. Hvis dommeren omvendt er enig med politiet, beslutter dommeren, at der skal ske varetægtsfængsling. Hvis politiet ikke ønsker at løslade den anholdte, har man krav på at blive fremstillet for en dommer inden fristens udløb – dvs. inden udløbet af 3 x 24 timer eller 4 uger. Politiet skal herefter begrunde for dommeren, hvorfor en fortsat varetægtsfængsling er nødvendig – dvs. mistankegrundlag og de særlige grunde (flugtrisiko, m.v.) fortsat er tilstede.
Dommerens beslutning kan indbringes (kæres) for landsretten, som herefter vil tage stilling til varetægtsfængslingen. De kan som dommeren enten vælge at opretholde varetægtsfængslingen eller løslade den anholdte.
Der er ingen regler for, hvor lang tid en varetægtsfængsling kan vare. Dog gælder, at man ikke kan være varetægtsfængslet i længere tid, end hvad straffen forventes at blive, såfremt man senere bliver dømt for den handling, man er mistænkt for at have begået.
Hvis politiet vælger at rejse tiltalte og man bliver dømt gælder, at den tid man har været varetægtsfængslet, bliver trukket fra den samlede straf. Dommeren kan bestemme, at varetægtsfængslinger i udlandet også skal trækkes fra.
Hvis politiet vælger at rejse tiltale og man bliver frifundet eller politiet vælger at opgive sagen, så har man mulighed for at søge erstatning.