Bedrageri

Bestemmelsen om bedrageri findes i straffelovens § 279 og har følgende ordlyd:

”For bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.”

Bedrageri angår kort beskrevet den situation, at man på uærlig vis kommer i besiddelse af en anden persons formue (rede penge eller genstande).

Bedrageri kan forekomme på mange måder og benævnes i så tilfælde med kendetegn som – databedrageri, forsikringsbedrageri, konkursbedrageri, factoringbedrageri, leasingbedrageri, m.m. Bortset fra databedrageri, som har sin egen bestemmelse i straffelovens § 279a, henføres alle former for bedrageri under straffelovens § 279.

Uanset typen af bedrageri, gælder det fælles kendetegn, at man har skaffet sig formuen på uhæderlig eller uærlig vis. Det kan være på aktiv vis (løgn) eller passiv vis (fortielse). Inden for strafferetten forstås ”uhæderlig”/”uærlig” indskrænkende og bedrageriet omfatter således kun de klare tilfælde af bedrageri, hvor det er åbenbart, at man har snydt sig til formuen.

Køber man eksempelvis en genstand – eksempelvis et maleri – til en klar underpris ved at lyve om maleriets rette værdi og sælgeren derved narres til at sælge for billigt, så kan der foreligge bedrageri.

Omvendt, hvis man køber maleriet til underpris og sælgeren er klar over dette, så foreligger der ikke bedrageri.

Den afgørende forskel mellem de to situationer består i, at køberen i det første tilfælde har snydt sælgeren, hvorimod køberen i det andet tilfælde blot har gjort en god handel.

For bedrageri er strafferammen fængsel i op til 1 år og 6 måneder, i grovere tilfælde dog op til 8 år. I forbindelse med økonomisk kriminalitet er det sjældent at strafferammens maksimum udnyttes, da der i disse sager ofte foreligger formildende omstændigheder. Det er sjældent, at strafferammens maksimum udnyttes ved sager om økonomisk kriminalitet, da der ofte foreligger formildende omstændigheder, såsom motiv, misforståelse af reglerne samt uklarhed om hvor grænsen går mellem ulovlig og retsstridig adfærd.

Rådgivning og forsvar i sager vedrørende bedrageri

I mange tilfælde er det særdeles vanskeligt for anklagemyndigheden at bevise bedrageri, og det skyldes at de handlinger, som anklagemyndigheden betragter som bedrageri, sagtens kan have legitime grunde. Alle handlinger skal vurderes i deres rette kontekst.

Det er vores holdning hos Blinkenberg & Engmark Strafferetsadvokater, at enhver handling vedrørende økonomiske dispositioner – herunder bedrageri – ikke kan anskues snævert og udelukkende ud fra en juridisk vurdering. Alle konkrete omstændigheder må inddrages og betragtes i sammenhæng med den aktuelle virkelighed, som gælder for både privatpersoner og erhvervslivet.

Vi har igennem årene opbygget stor erfaring med retssager om bedrageri og står gerne til rådighed for en fortrolig og uforpligtende samtale.