Mandatsvig

Bestemmelsen om mandatsvig findes i straffelovens § 280 og har følgende ordlyd:

”For mandatsvig straffes, for så vidt forholdet ikke falder ind under §§ 276–279a, den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding påfører en anden formuetab

1) ved misbrug af en for ham skabt adgang til at handle med retsvirkning for denne eller

2) ved i et formueanliggende, som det påhviler ham at varetage for den anden, at handle mod dennes tarv.”

Mandatsvig angår kort beskrevet den situation, at man misbruger en mulighed for at kunne handle for en anden med det formål at berige sig selv eller andre.

Kerneområdet for mandatsvig er tillidsforholdet. Det er uden betydning om tillidsforholdet er skabt efter aftale eller opstået ved en tilfældighed – afgørende er, at man faktuelt kan disponere over en andens formue (penge og genstande). Dernæst forudsætter en domfældelse for mandatsvig, at man groft og bevidst har svigtet dette tillidsforhold.

Mandatsvigsbestemmelsen kaldes populært ”Bagmandspolitiets yndlingsregel”, hvilket skyldes, at sager om mandatsvig – i udgangspunktet – er lettere at føre end sager som eksempelvis bedrageri og underslæb.

Mandatsvigsbestemmelsen bringes oftest i anvendelse mod direktører eller andre medarbejdere, som har et ledelsesansvar med deraf følgende dispositionsret (mandatet) over en virksomheds økonomiske midler.

En bankdirektør som eksempelvis bevilliger større lån til en kunde uden sikkerhed og med viden om, at kunden er i økonomiske problemer kan i grovere tilfælde dømmes for mandatsvig.

Det er omvendt klart, at almindelige dispositioner, herunder risikofyldte investeringer eller udlån, som ikke går ud over virksomhedens interesser, sjældent vil være mandatsvig. En direktør eller anden beslutningsdygtig medarbejder må nødvendigvis kunne træffe beslutninger, der har konsekvens for virksomheden, uden at man derfor kan straffes for mandatsvig.

Mandatsvig har en strafferamme, der lyder på fængsel i op til 1 år og 6 måneder. Strafferammen kan dog være op til 8 år i grovere tilfælde. Det er sjældent, at strafferammens maksimum udnyttes ved sager om økonomisk kriminalitet, da der ofte foreligger formildende omstændigheder, såsom motiv, misforståelse af reglerne samt uklarhed om hvor grænsen går mellem ulovlig og retsstridig adfærd.

Rådgivning og forsvar i sager vedrørende mandatsvig

I mange tilfælde er det særdeles vanskeligt for anklagemyndigheden at bevise mandatsvig, og det skyldes at de handlinger, som anklagemyndigheden betragter som mandatsvig, sagtens kan have legitime grunde. Alle handlinger skal vurderes i deres rette kontekst.

Det er vores holdning hos Blinkenberg & Engmark Strafferetsadvokater, at enhver handling vedrørende økonomiske dispositioner – herunder mandatsvig – ikke kan anskues snævert og udelukkende ud fra en juridisk vurdering. Alle konkrete omstændigheder må inddrages og betragtes i sammenhæng med den aktuelle virkelighed, som gælder for både privatpersoner og erhvervslivet.

Vi har igennem årene opbygget stor erfaring med retssager om mandatsvig og står gerne til rådighed for en fortrolig og uforpligtende samtale.