Skyldnersvig

Bestemmelsen om skyldner findes i straffelovens § 283 og har følgende ordlyd:

”For skyldnersvig straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding

1) afhænder, pantsætter eller på anden måde råder over ham tilhørende gods, hvorover tredjemand har erhvervet en rettighed, med hvilken handlingen er uforenelig,

2) efter at hans bo er taget under konkursbehandling eller rekonstruktionsbehandling er indledt, foretager handlinger, der går ud på, at boets ejendele og fordringer ikke kommer fordringshaverne til gode,

3) ved falske foregivender, forstikkelse, proformaretshandler, betydelige gaver, uforholdsmæssigt forbrug, salg til underpris, betaling af eller sikkerhedsstillelse for uforfaldne gældsposter eller på anden lignende måde unddrager sine ejendele eller fordringer fra at tjene sine fordringshavere eller nogen enkelt af disse til fyldestgørelse.”

Skyldnersvig angår kort beskrevet den situation, at man bevidst forringer mulighederne for at betale sin gæld.

Bestemmelsen oplister tre tilfælde af skyldnersvig. Fælles for alle tilfælde er, at man er i (potentielt) økonomiske problemer og netop i den situation bevidst undlader at indfri sine kreditorer.

Første tilfælde af skyldnersvig vedrører den situation, at en kreditor har taget pant i en genstand som sikkerhed for sit tilgodehavende. Vælger man at afhænde genstanden og samtidig beholde salgssummen uden at afregne med panthaver, kan der foreligge skyldnersvig.

Det andet tilfælde af skyldnersvig vedrører den situation, at man selv eller ens selskab er under konkursbehandling eller der er åbnet forhandling om tvangsakkord uden for konkurs. Foretager man i den situation handlinger, som forringer kreditorernes adgang til fyldestgørelse, kan der være tale om skyldnersvig.

Det tredje tilfælde af skyldnersvig vedrører den situation, at man generelt forringer sine kreditorers adgang til fyldestgørelse. Det er klart, at et almindeligt forbrug ikke er kriminaliseret. Bestemmelsen retter sig mod et uforholdsmæssigt forbrug, vanrøgt eller vederlagsfri overdragelse af sin formue.

Et ofte forekommende eksempel på sager, hvor bestemmelsen om skyldnersvig er anvendt, vedrører konkurssituationen, hvor ejeren af et selskab skjuler eller bortsælger selskabets aktiver til underpris.

Skyldnersvig kan straffes med fængsel i op til 1 år og 6 måneder. Ved grove tilfælde er strafferammen dog fængsel i op til 8 år. Det er dog sjældent, at strafferemmens maksimum udnyttes, da der i sager om skyldnersvig ofte foreligger formildende omstændigheder. For eksempel uklarhed om grænserne mellem retsstridig og ulovlig adfærd, misforståelse af reglerne samt motiv til handlingen.

Rådgivning og forsvar i forbindelse med skyldnersvig

I mange tilfælde er det særdeles vanskeligt for anklagemyndigheden at bevise skyldnersvig, og det skyldes at de handlinger, som anklagemyndigheden betragter som skyldnersvig, sagtens kan have legitime grunde.

Det er vores opfattelse hos Blinkenberg & Engmark Strafferetsadvokater, at alle handlinger angående økonomiske dispositioner- og herunder skyldnersvig –  ikke alene kan betragtes ud fra en juridisk vurdering, men må ses i sammenhæng med den virkelighed, som både privatpersoner og erhvervslivet er underlagt, og vurderingen må ligeledes inddrage alle konkrete omstændigheder.

Vi har igennem årene opbygget stor erfaring med retssager om skyldnersvig og står gerne til rådighed for en fortrolig og uforpligtende samtale. Du kan også læse om vores arbejde med forsvar mod bedragerianklager.